Opgaven lød på: En taburet snittet i friskt træ og et tøjdyr syet af genbrugsmaterialer.
Arbejdsprocessen har i disse to produkter har været meget forskellige og jeg synes at valget af de produkter har været en god illustration på forskelligeheden i processerne.
Taburet:
Den første proces, som vi skulle arbejde med var mesterlærestyret, hvor vi skulle fremstille en taburet i træ. Arbejdet med taburetten har givet mig et godt og grundigt indblik i arbejdsprocessen, samt en god tidsfornemmelse på, hvad det kræver at fremstille et håndlavet produkt fra bunden.
Selvom opgaven var mesterlærestyret, opstod der udfordringer undervejs, som jeg skulle tage stilling til fx da jeg skulle bore huller til språsserne. De første huller jeg fik borede passede ikke. Hvad så? Skulle jeg fremstille to nye ben eller hvad? Bare tanken om det, fik mig til at tænke, tænke, tænke nye muligheder/innovation/kreativitet. Det lykkes.
Det har været en lang arbejdesproces og jeg vil ikke bruge taburetprojektet i min praktik. Selve arbejdstids og procesudviklingen vil jeg tage med mig, da den har givet mig en forståelse af, at brugbare produkter som eleverne kan fremstille tager tid, hvis de skal lave andet end fx bordskåner i sløjd. Det kræver videnkompetencer af mig som lærer. Kendskab til materialer, værktøj, teknikker, muligheder og udfordringer for at styrke fagene.
Nu hvor jeg er færdig med taburetten, synes jeg projektet har været godt. Det at fremstille et produkt fra bunden, har givet mig kendskab til brug af materialer (hvordan træ er at arbejde med, vådt/tørt), værktøj (snittekniv, båndkniv, økse, tapbor og borsving, rebmaskine) og teknikker (flet af sæde), samt at være proces og målorienteret, som jo netop faget Material Design går ud på.
Jeg kan godt finde på i min uv-planlægning til praktikken, at tage eleverne med ud i naturen, hvor de selv finder træ, ikke fælde, som de kan arbjede med i sløjd fx snitte figurer osv. Eleverne bliver på denne måde mere bevidste om deres egen arbejds og produktfremstilling og stifter personligt kendskab til brug af materialer, værktøj og teknikker, som jeg selv har gjort.
Tøjdyr:
Den anden proces, vi skulle arbejde med, var en mere fri, eksperimenterende arbejdsproces, hvor vi skulle fremsille vores eget tøjdyr i genbrugsmateriale og en Stop Motion Film.
Denne proces bestod af to processer, en individuel del og en gruppe del. Den ene, tøjdyr, Sweater Sweets også kaldet "Grimrian"var den personlige og individuelle del af opgaven. Den anden digital fremstilling, var en gruppe opgave.
Grupper blev dannet og herefter gik vi hver især igang med fremstilling af tøjdyr. Herefter skulle vi producere en Stop Motion Film, hvor vores induviduelle tøjdyr skulle præsenteres i en evaluerings og udstillingsform.
Denne opgave stod på, samtidig med taburetprojektet. Jeg traf et valg i forbindelse med tøjdyrprojektet. Krav: sy et tøjdyr i genbrugsmateriale. Krav opfyldes: Fremstilling af tøjdyr, genbrugsmateriale, enkelt, simpel, tidsforbrug max. to timer. Dette valg traf jeg på baggrund af tamuretten som var en tidskrævende og langvaring proces og at jeg ikke har syet i flere år, så jeg var skeptisk om jeg kunne nå at sy et avanceret tøjdyr .
Konceptet og den mere frie arbejdsproces som er i dette projekt vil jeg benytte mig af i min praktik i håndarbejde. Jeg vuderer, at opgaven tøjdyr og digital fremstilling, henvender sig til både piger og drenge.
Jeg vil dog gøre opgaven mere fast, da eleverne i matematik, arbejder med emnet "Kinesisk nytår" når jeg er i praktik. Eleverne skal fremstille, deres individuelle tøjdyr, syet som drager og males efter kinisiske motiver. Herefter arbejder eleverne i grupper, hvor de digitalt fremstiller deres dyr i en narrativ fortælling, også kinesisk inspireret. Kan det lade sig gøre, skal eleverne selvfølgelig arbejde med genbrugsmateriale, evt. aflagt tøj hjemmefra. Materiale og miljø bevidste.
I begge processer, arbejder jeg ud fra den redskabsorienterede fagforståelse, hvor eleverne lære noget om det, de er optaget af (fra matematik)og jeg synes er vigtigt (info om kinesiske tegn, mønstre og motiver) På denne måde, vil eleverne opleve medbestemmelse og selvbestemmelse ( individuelle tøjdyr) og i den digitale fremstilling, hvor de selv skal finde på en fortælling. Stoffet undersøges gennem elevernes bearbejdning og selvproducerede dyr og film. I begge mine eksempler på uv til praktikken, bruges begge fag i undervisningen som redskab til forståelse for eleverne.
Et oplagt element til brug i undervisningen vil være at eleverne har deres egen blog som logbog. Eleverne kender i forvejen og bruger andre socialeplatforme dagligt, hvor de kommunikere, udveksler oplevelser og erfaringer med hinanden. Her kan både eleverne selv, forældre og læreren sammen med eleverne holde dem opdateret i deres egen arbjeds og procesudvikling. En blog/logbog kan være med til at forstærke fag som sløjd og håndarbejde nedprioteringer og gøres mere seriøst, målbart og resultatorienteret og ikke betragtes som fritimer med leg, useriøse produkter og en udvidelse af fritidsordninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar