Praktikopgave.

Praktikopgave.

 

4.årspraktik i faget håndarbejde med 5 U og Z. Ugerne 47, 48, 49, 50, 51, 2 og 3.

I mine forventninger til praktikken, havde jeg drøftet med min praktiklærer, at jeg i denne praktik, ville have fokus på ”Øvelse i intro/aftro, øvelse i dagens program, mål for undervisningen og tydeliggør dette for eleverne”. Altså, finde og være opmærksom på den ”Røde tråd”.  

Inden praktik start havde jeg skrevet et forældrebrev, som blev lagt ud på skolens intra:

                                                                                                København d.13/11-2013.

Kære forældre i 5U, 5Z, 4U og 4Z.

Jeg hedder Anette Villumsen, er 48 år og er på mit sidste år, som lærerstuderende fra Professionshøjskolen UCC Blaagaard/KDAS, hvor jeg har material design som linjefag.

Fra19 november, og syv uger frem, hvor jeg primært er praktikant i 5U, underviser jeg,i tre af klassens dansk lektioner om ugen, samt seks lektioner om ugen i håndarbejde med 5Z. Derudover har jeg tre lektioner om ugen med 4.klasserene i sløjd.

I dansk, skal vi primært arbejde med klassens danskbog Fandango. I håndarbejde og sløjd kommer eleverne til at stifte bekendskab og arbejde med forskellige materialer og teknikker.

Som 4.års studerne, vil jeg være en stor del af tiden alene i klasserne som underviser, dog i tæt samarbejde med Simone og Jacob.

Jeg glæder mig meget til, at komme i praktik på Nyboder Skole og møde jeres børn, samt gøre mit bedste til, at vi i de kommende uger, vil få et godt forløb sammen.

Med venlig hilsen

Anette Villumsen

 

På Nyboder Skole, var fordelingen i håndarbejde at begge klasser var sammenlagt og delt ud på tre hold, a to lektioner pr.uge.

Tid	Tirsdag	Onsdag	Torsdag
8.00-9.30			Hånd
11.55-13.25	Hånd		Hånd
12.40-14.20	Hånd	Hånd
		Hånd

Elevforudsætninger:

I mine didaktiske overvejelser, havde jeg valgt to meget forskellige undervisningsmetoder. En fri og eksperimenterende arbejdsproces, hvor eleverne skulle være selvkørende  ”design og sy egen hue”, samt et med en meget lærestyret arbejdsproces ”filtning af ponpon til egen hue”. Derudover havde jeg taget højde for, at undervisningslektionerne og deling af klasserne var delt på denne måde, som medførte, at jeg løbende udviklede min kompetencer inden for klasserumsledelse, da jeg kørte samme uv-forløb og mål, med alle tre hold i praktikken.

I min efterfølgende refleksion og kompetenceudvikling som lærer, betød denne fordeling, at jeg løbende måtte reflekterer og ændre i min didaktik. Jeg konstanteret, at selvom udgangspunktet for de tre hold var de samme mål fra Fælles Mål håndarbejde og undervisningsform og teori, måtte jeg løbende elev- og undervisningsdifferentiere på de tre hold, da elevforudsætningerne og sammensætningen på de enkelte hold bar præg af, store elevforudsætninger, fra at være selvkørende, ikke selvkørende, til kundskaber og færdigheder.  

I første uge, var min rolle obsevatør og hjælpelærer. På denne måde, fik jeg et lille indblik i de tre holds forskelligheder og mødte eleverne fra Z klassen. Eleverne i U, havde jeg mødt i dansk, hvor jeg havde tre lektioner om ugen. Eleverne fik mulighed for at færdiggøre deres igangværende projekter, så jeg efterfølgende kunne overtage undervisningen med min uv-plan.

Flere elever var dog færdige i den første uge og jeg begyndte så småt, at introducerer mit første uv-forløb, hvor eleverne skulle designe og sy deres egen hue.

Mål:

Dette forløb strakte sig over de fem første uger, dog med filtning som anden aktivitet. Jeg satte rammen for undervisningen og målet. Målet var, at den enkelte elev skulle designe og sy sin egen hue. Læringsstilen var fri, eksperimenterende procesorienteret, samt indtænkt praksisfællesskabet og kammeratskabseffekten. Teorien om praksisfællesskabet som netop tager udgangspunkt i de europæiske håndværkerlavs mesterlære og situeret læring, og har fire hovedaspekter: Praksisfællesskab, tilegnelse af fagligidentitet, læring uden formel undervisning og evaluering gennem praksis. De fire aspekter, udgør den procesorienteret læringsstil, hvor netop den enkelte elevs egen personlige læring og udvikling er i fokus.   

Når der nu ikke er nogen formel undervisning i denne læringsform, kan man spørge sig selv, om det fremmer læringsprocessen hos den enkelte elev, da det er mesteren/læreren der i praksis reflekterer og gør fagets tænkning synligt for eleven? Mine didaktiske overvejelser og fagsyn tager udgangspunkt i Klafkis kategorialdannelse, hvor faget og læreren er kilde til inspiration. Læreren synliggør undervisningen ud fra den didaktiske trekant:hvorfor/mål, hvad/læremiddel og hvordan/aktivitet, de opgaver som eleverne skal lære og arbejde med, og bliver inspirationskilde og rollemodel. På denne måde, er det ikke kun lærerens personlighed, men lærerens generelle forhold til faget der bliver afgørende.

Brugen af denne metode, tager udgangspunkt i, at der er noget stof eleven skal lære, for at forstå og begå sig i det samfund, vi lever i. Gennem undervisningens aktivitet, arbejder den enkelte elev, som her, med at designe og sy egen hue, hvor eleven forholder sig løbende til stoffet og målet. Gennem denne personlige bearbejdning får eleven kendskab til stoffet på en eksemplarisk måde og faget bliver redskab til forståelse. Præcis som Collins, beskriver, at ”Mesteren kan tjene som rollemodel, idet han synliggør de opgaver, der skal læres, og tillige fungerer som identifikationskilde. Læring består ikke blot i imitation af mesteren, men er baseret på mesterens forhold til det fag, der skal læres”.

                                     Formål for praktikundervisning i håndarbjde:

Målet for de valgte discipliner, arbejdsformer, aktiviteter og øvelser, som eleverne præsenteres for, er tilrettelagt ud fra faget håndarbejdes Fælles Mål 2009 og årsplan, samt afpasset elevernes forskelligheder. Dette skal lede frem mod, at alle elever opnår kundskaber og færdigheder gennem aktivlæringsform, hvor de er aktivt deltagende, komme til orde, udtrykker fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende, disponerede, resultatorienteret og evaluerende læringsform.

Eleverne skal arbejde med følgende discipliner i håndarbejde:

- Design og produkt

- Håndværksmæssige arbejdesområder

- Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Læreprocessen/Indhold:

Uge 47.

Hvorfor/mål:

Hue. Tre processer: tegne skitse , skabelonpapir og klippe, sy.

CKF:Forholde sig, til det færdige produkt, ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel. Formgive og fremstille tekstile produkter. Vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber. Kende relevante fagudtryk.

Hvad/læremiddel:

Turliste, papir, blyant, målebånd, skitsepapir, stof.

Hvordan/aktivitet:

Mål og intro til uv, hvad vi skal, produkt og aktivitet.

Eleverne arbejder ud fra den åbne og eksperimenterende læringsform og praksisfællesskab, hvor de arbejder to og to. Herefter individuelt deltagelse fremstiller egne huer i praksisfællesskab (observer hinanden), der fungere som problemløsning.

Uge 48.

Hvorfor/mål:

Hue. Tre delprocesser: tegne skitse , skabelonpapir og klippe, sy.

CKF:Forholde sig, til det færdige produkt, ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel. Formgive og fremstille tekstile produkter. Vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber. Kende relevante fagudtryk.

Hvad/læremiddel:

Turliste, papir, blyant, målebånd, skitsepapir, stof.

Hvordan/aktivitet:

Mål og intro til uv, hvad vi skal, produkt og aktivitet.

Eleverne arbejder ud fra den åbne og eksperimenterende læringsform og praksisfællesskab, hvor de arbejder to og to. Herefter individuelt deltagelse fremstiller egne huer i praksisfællesskab (observer hinanden), der fungere som problemløsning.

Uge 49.

Hvorfor/mål:

Fremstilling af hue fortsat.

De elever som er færdige med huer, begynder på ATC kort.

Hvad/læremiddel:

Fremstilling af hue fortsat.

ATC kort-collage i stof, knapper og papir.

Beskrivels af ATC kort:

ATC kort: Bytte, bytte kort....

Kender du ATC kort? Det er små håndlavede kort, der fungerer som en slags samlerbilleder. Ideen stammer fra USA og ATC betyder Artist Trading Cardeller ”Kunstkort på rejse”. Kortet kan være en collage i papir, et stofbillede eller et lille broderi. Der er to regler man skal følge:

-      Kortet skal være en bestemt størrelse, nemlig 6,4 cm x 8,9 cm. Det svarer til størrelsen på de alm. Plastickort og et armerikansk visitkort.

- Man skal bytte kortene med andre kort og man må derfor ikke sælge dem.

- Jeg havde hentet en stark go-card kort fra en cafe.

Hvordan/aktivitet:

Fremstilling af hue fortsat.

Individuel elevopg.

Uge 50.

Hvorfor/mål:

Filtning. Fremstilling af filtponpon til hue.

CKF:Eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion.

Forholde sig, til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel.

Formgive og fremstille tekstile produkter. Kende relevante fagudtryk

Hvad/læremiddel:

Filtuld, sæbespåner, skåle.

Hvordan/aktivitet:

Mål og intro til uv, hvad vi skal, produkt og aktivitet.

Eleverne arbejder ud fra den faste læringsform ”Mesterlære og praksisfællesskab”, hvor de observer læreren fremstille en filtbold. Herefter individuelt deltagelse fremstiller egne filtbolde/ponpon i praksisfællesskab (observer hinanden) der fungere som problemløsning.

Uge 51.

Hvorfor/mål:

Montering af ponpon på egne huer.Elever, som ikke er færdige med egne huer, færdiggør dette.

Elever, som er helt færdige med huer, producer ATC kort.

Hvad/læremiddel:

Ponpon, hue, ATC kort.

Hvordan/aktivitet:

Eleverne syr ponpon på. Færdiggør egne huer. ATC kort.

Evaluering:

I lyset af de nationale tests og PISA, kan det være svært at evaluere i fag som håndarbejde, da de nationale tests evalueres med meget konkrete målinger. I skolens formålsparagraf, som også handler om de såkaldte bløde kompetencer, og er vigtige værdier og som værdsættes både i elevernes kommende arbejdsliv og videre uddannelser. I mit evalueringsskema har jeg vægtet elevernes udsagn udfra det fagsyn, at tegn der kan observeres i arbejds og kommunikationsituationer, dels af hensyn til elevernes læring, dels for at give de bløde kompetencer status og opmærksomhed, samt udvikle elevernes handlekompetencer (selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet) der danner dem demokratisk.

Derfor havde jeg udarbejdet et skema, som ikke viser konkrete målbarresultater, men mere på interessen for elevernes oplevelse af arbejdesprocesser, læringsform, valgte emner og hvad eleverne selv kunne tænke sig, at arbejde med. I denne evaluerings form, kan jeg i min planlægning og didaktiske overvejelser kan inddrage elevernes svar og interesser. På denne måde vækkes deres indre motivation, så de får lyst til at lære og betragte fag som håndarbejde som et vigtigt fag i skolen, til trods for at de ikke testes nationalt.

Evalueringsskema på de tre uv-forløb:

Evaluering i håndarbejde for 5U og 5Z.     

Navn:	Godt	Delvis godt	Ikke godt
Hvad synes du om emnet ”Tegn og sy din egen hue”?
Hvad synes du om emnet ”Filte”?
Hvad synes du om emnet ”Hækle og DROPS hæklevideo”?
Hvis du fik lavet ATC-kort, hvad synes du om det?

Hvis du helt frit selv kunne vælge tre emner til undervisningen i håndarbejde, hvad ville du så vælge?

1.

2.

3.

 

Vurdering/Refleksion:

I min efterfølgende refleksion, af praktikken i håndarbejde, er jeg både overrasket og ikke overrasket over, at eleverne synes bedst om forløbende, som har været rammesat og stærkt lærestyret, som jeg har analyseret ud fra evalueringsskemaerne. En af de mange udfordringer som lærer i kreafagene, her håndarbejde, står over for, er de få lektioner, som faget har. To lektioner om ugen er ikke meget, når der er ca.16 elever på hvert hold, med store forskelle i den enkelte elevs forudsætningerne og samtidig godt vil introducere og arbejde med forskellige discipliner, så eleverne opnår kundskaber og færdigheder inden for Fælles Måls CKFer.

Det som overraskede mig mest og som jeg kunne observeret i forløbet med design og sy din egen hue var, at eleverne havde svært ved at mestre og forstå de tre delprocesser, som forløbet var sammensat af (se uv-plan). Eleverne udviste stor utålmodighed og var meget overrasket over, at de skulle inddrage regning, tegning, egne skriveredskaber (blyanter/viskelæder/lineal, papir osv.) i håndarbejdsundervisningen, for mestring af aktiviteten. Her kan tværfaglig og faglighed inddrages i skolen, som kendes ude i samfundet. Her bruges ofte flere fag i et koordineret samspil for at opnå et eller andet, man har sat sig for og som man inden for et enkelt fag ikke kan klare alene. Eleverne vil, opleve og se et formål, af deres tillærte kundskaber og færdigheder, i fx matematik, kan mestres i anden sammenhæng end kun i teoribøgerne.

En anden faktum, som kan have indflydelse på, at eleverne foretrak og valgte den faste ramme og lærerstyret undervisning, kan skyldes ventetiden i den frie og ekspementerende uv. Eleverne oplevede lang ventetid på hjælp. Dette er selvfølgelig utilfredsstillende, både for eleverne og læreren, da alle ved, at tiden er kostbar i de to lektioner a 90 min. De første 15-20 min. Går med at krydse eleverne af, introducerer undervisningen, pakke materialer ud. Afrunding minimum 20 min til oprydning, samt et frikvater på 10 min. Så er der ikke megen reel undervisningtid tilbage. Jeg lavede en hjælpeliste, så eleverne kunne skrive sig på til hjælp. Alle mente det var retfærdigt og samtidig gav det mig overblik over, hvor den enkle elev var nået rent fagligt i processen og  jeg kunne derved parre to og tre elever sammen i små grupper. På denne måde fik jeg afprøvede metoden om praksisfællesskabet og den virkede. 

Rammefaktorer:

Generelt når eleverne kom ind i faglokalet, smed de tasker, jakker og løbehjul i en stor bunke, som selvfølgelig virkede uoverskuligt og roede. Dette illustrer, hvor vigtigt rammerne for et godt læringsmiljø er. Det sjove er, at skolen er nyrenoveret i 2012 og lokalet generelt er stort, lyst og lækkert med aktivtavle. Man har dog ikke taget højde for skabsplads til elevernes tøj og tasker. Dette konkluderer jeg, er med til, at eleverne kan have svært ved, at omstille sig til fra stam/teori lokale til faglokale og at de faktisk stadig er i skole og ikke i fritidsordning.  Jeg måtte gennem ugerne gentagne gange, huske eleverne på disse ting, og efterhånden begyndte de, at tage egne blyanter og papir til undervisningen og kunne se et formål med det. Kunne dog desværre ikke afhjælpe den manglede skabsplads.

Litteratur:

Kristensen, Hans Jørgen. Didaktik & pædagogik. Gyldendals lærerbiblitek. 1. udgave, 3. oplag, 2011.

Christensen og Marxen. Lærerens grundbog til indskolingen. Meloni. 1.udgave, 1 oplag, 2012.

Nielsen, Klaus m.fl. Mesterlære som aktuel læringsform. Hans Reitzel 2000. UCC Artikler.

Fælles Mål 2009. Håndarbejde. Faghæfte nr.9. Undervisningsministerets håndbogsserie nr.11-2009.