Julepynt

Inspiration til julepynt:


                                                                      Finerspåner:

 

 

Sugerør:

 

Hækle.

I materiale design, har vi stiftet bekendskab med forskellige arbejdsformer. Inden for strik og hækle, skulle vi først hækle. Trods, at jeg ikke har hæklet i mange, mange år, blev jeg meget grebet af teknikken. Efter at have fået  genopfrisket teknikken, så var den der igen og har hæklet siden. Mette har hjulpet og DROPS instruktionsvideo, som er genial og kan varmt anbefales, både til hækling og strikning.



                                                                           

 

Eksempler på firkanter, der skal bruges til studieprdukt 2.

 

Filt

                                                                 At arbejde med filt:


At arbejde med filt er en gammel tradition og man har fundet filtarbejde der stammer fra 500-tallet i Norden. Så selvfølgelig er det oplagt, at vi skal kende til materialet, metode og teknik inden for dette område.

Vi skulle først lave tre små kugler, så vi fik kendskab til, hvordan der arbejdes med materialet.

Man tager små stykker uld og binder dem rundt om hinanden, hvorefter man binder en snor om, så de små stykker uld holdes sammen.
Herefter tager man større totter uld og binder udenom i forskellige eller ens farver.
Når man har en tilpas størrelse, dyppes den i varmt vand med sæbespåner og man former kuglen til den er hård og fast.
Kuglen skylles efter for sæberester og man får en dekorativ bold/kugle.

Herefter skulle vi lave et plant billede, hvor motivet skulle være figurativt. For at overskue billedet, er det en god ide, at størrelsen er A4. Teknikken er den samme som med kuglerne, bortset fra, at man først skaber et lærred, som bund (også filt) og herefter skaber man sit motiv, formet ud af mindre stykker uld i forskellige farver. Når dette er færdigt, fugter man billedet med varmt vand af sæbespåner, som lægges på med hænderne. Dette gør, at ulden trækker sig sammen og filten opstår, hvor motiverne vikles ind i bunden, så motiverne holdes fast.
Herefter lægges plast på og rulles til en pølse, og processen opstår (uldtrådene  vikles ind i hinanden og  trækker sig sammen).

Løbende ses, om uldtrådene har viklet sig sammen, hvis ikke fortsættes der med at rulle, evt. mere vand på. Når uldtrådene har sat sig, skylles filtbilledet for sæbe. Dette gøres ved, at man presser billedet sammen, skyller og klaser det mod vasken. Når der ikke er mere sæbe i, lægges filten til tørre og man har et fint filtbillede.

 

Penalhus

                                                                       Penalhus.

Efter ærtepose og tøjdyr, kastede jeg mig ud i penalhus fremstilling. Jeg har aldrig syet lynlås i noget og jeg VIL lære det. Har overvejet om jeg i min kommende praktik, skal have et undervisningsforløb i håndarbejde, hvor vi syr penalhus. Synes det er oplagt, da det henvender sig både til drenge og piger, er funktionelt og eleverne kan sy deres eget individuelle penalhus. Dette kræver dog, at jeg selv kan sy lynlås i. Jeg fik en del hjælp med mit penalhus, og jeg skal have syet et til, hvis jeg vælger et forløb i praktikken der hedder "sy dit eget penalhus".                                                


                                                           Mit første selvsyet penalhus:


                                                                   

 

 

Efter mit første syet penalhus, tænkte jeg, at jeg måtte øve mig i, at sy lynlås i, hvis nu, at jeg, i praktikken skulle sy penalhus med eleverne. Ikke godt, hvis jeg ikke selv kunne sy lynlås i. Så efter endnu to forsøg lykkes det, sådan nogenlunde:

 

 

Herefter blev jeg modig, og fik syet en "pung", med to forskellige stykker stof på hver side og  selvfølgelig med LYNLÅS:

 

 

 

 

 

Tøjdyr af genbrugsmateriale.

                                                           Tøjdyr - sweater sweets.

Sweater sweets tøjdyr er en del af første studieprodukt. I grupper skulle vi individuelt skabe vores dyr, som til slut skulle præsenteres i en Stop Motion Film. Tøjdyret skulle sys i genbrugsmaterialer.

Da jeg ikke har syet i mange, mange år, valgte jeg sy et tøjdyr, der var til at overskue, let at gå til og uden at bruge for mange timer (tænker stadig på sprosserne).

                         Først tegne en skabelon og sætte denne fast på stoffet, som herefter klippes:

 

 

 

 

Stof klippet efter skabelon og klar til at sy:

 

 

Færdig resultat forsiden:

 

Og bagsiden:

 

                                         Tøjdyr, nu klar til fotooptagelse af Stop Motions Film:

 

 

 

 

 

Træarbejde

                                                     Taburet og opbevaringskasse.                                                        



Den første opgave, som vi skulle på holdet, var en del af første studieprodukt. Vi skulle fremstille vores egen taburet fra bunden.
Når man arbejder fra bunden, skal man selv fremstille alt materiale selv (ikke noget med at hoppe over hvor gærdet er lavest og gå i Silvan). Vi medbragte økser og save, hvorefter vi tog ud i en nærliggende skov og i fællesskab fældede vi træer til vores taburetter.

Det første træ vi skulle fælde, var træ til fremstilling af sprosser. Efter træfældning, saver man en træstub på ml.35-40 cm. Herefter kløves stubben i otte stk. som høvles til en størrelse af ca.2.50 cm. i omkreds. Herefter tørres sprosserne, slibes og spidses til.

                                                                  

Endelig blev alle otte sprosser høvlet og spidset færdige til skammelen:

Godt arbejde!

 

 

 

 

 

 Samtidig med arbejdsprocessen taburet, fik jeg fremstillet en  opbevaringskasse. Det var smart og praktisk, at få den færdig. Jeg bruger min kasse til opbevaring af mine projekter og delearbejde til bl.a.taburetten. Jeg bruger også kassen til  arbejdstrøje og arbejdshandsker.  

                                                             
                                                               Opbevaringskasse:

 

 

 

 

 

Da sprosserne var færdige, skulle et nyt træ fældes til taburettens ben. I skoven igen, fælde træ og  save en ny stub. Denne stub, kløves i fire stk. høvles og slibes. Træet skal være vådt, når hullerne til sprosserne bores og taburetten samles, da hullerne i træet herefter samler sig om sprosserne og holder taburetten samlet og fast. Da jeg skulle bore huller i benene til sprosserne, fik jeg borede de to første huller skævt. Åh nej, hvad så? Gode råd, var dyre og jeg måtte virkelig i gang med at tænke innovativt, da tanken om at skulle fremstille nye ben virkede uoverskuligt. Jeg tog en pause, fik tænkt situationen igennem og kom frem til, at jeg vendte benene om, fik borede nye huller, der heldigvis passede. Herefter præsenterede jeg problemmet og løsningen for Kurt, som hjalp mig med løsningen på de to ubruglige huller, hvor efter jeg savede to propper og satte ind i hullerne.

 

 

Og endelig var skammlen samlet:

 

 

 

 

FANTATISK GODT ARBEJDE!

                                                                   Materiale: Ahorntræ.

                                

                                       Anden del af projekt taburet. Fremstilling af reb til sæde.

En taburet uden sæde duer ikke! Da processen havde været lang, hård og tidskrævende, overvejede  jeg i et svagt øjeblik, at købe færdigt lavet reb. Men på den anden side, ville jeg være tilfreds med, at købe et fabriksfremstillet reb i Silvan? Nej, så ville jeg ikke selv have oplevet den tilfredsstillelse og have været i den proces, som det er, at fremstille en brugsgenstand, her en taburet fra bunden selv.




                                                                                      
   
At fremstille sæde, kræver at man er tre personer til betjening af rebmaskinen. At få tre personer, der hver især har travlt, med studie, arbejde og børn til at mødes, kan være svært, når man skal fremstille ca. 350 m reb. Det lykkes og arbejdet kom igang.

Jeg valgte, at bruge en tynd hvid bomuldtråd, blandet med Sisalreb, også kaldet høstbindegarn i kombinationen til mit reb. Valget af denne kombination, blev truffet ud fra, at det gav et forholdsvis tykt reb. Jeg regnede med at jeg skulle bruge ca. 80 m. Når man fremstiller reb, fremstilles der ca. 20 m ad gangen, og jeg lagde ud med at fire stk. til at starte med. Det var heldigvis nok, havde endda reb i overskud, som en medstuderende fik til sin taburet.




Sidste del af opgaven, var, at få flettet sædet. Det ser nemt ud, når de andre på holdet bandt deres reb på. Men fletteteknikken var svær at mestre, og jeg måtte flere gange flette om.
                                                      

                                                        
                                                            

                                                         

                                                            Færdig taburet set oppe fra:

 

 

Og forfra:

 

 

Fik dog til sidst flettet, med hjælp fra Kurt. Er meget tilfreds med, at jeg valgte at fremstille mit reb selv, så jeg fik oplevelsen af at have fremstillet hele arbejdet med taburetten selv. Det var det hele værd.

Fremstilling af taburetten, har været en lukket og bunden opgave, hvor Mesterlærenteknikken og praksisfællesskab har været den dominerende læringsform.





                                                     

 

 

Ærtepose

                                                                       Ærtepose:

Da vi skulle i gang med at sy, fik vi et lyn kursus. Jeg har ikke syet i mange år, så jeg blev sat sammen med Camilla, der har syet meget. Mit første sy produkt var en ærtepose.            


                              Ærtepose, som indeholder ris. Syet sammen med mentor Camilla.

 

 

 

                                                                          Stoftryk:

Alle opgaver i MD, er procesorienteret. I stoftryk, skulle vi først, øve skitser på A4 papir. Når man var kommet frem til sit valgte skitse, skulle den færdige skitse tegnes på et stykke papir ca.10x10cm. Herefter skulle ens model skæres ud af viskelæder. Viskelæderet som vi fik, var meget mindre, end 10x10 cm, så tegningen kunne ikke bruges, da størrelsen ikke var den samme. Øvelsen kunne bruges, da jo oftere man tegner sit motiv, er det ikke svært at tegne på sin original.

Generelt arbejder jeg ud fra, at gøre tingene simple. Min erfaring er, at undervisningen handler om at lære og afprøve teknikker, materialer og værktøj osv. og at være i den procesorienterede fase og ikke at produkterne skal være "pæne". Derfor har jeg valgt, at tegne et A, som er simpelt, med lige linjer, kan tegnes på mange måder og er forbogstavet i mit navn.
Da jeg havde skåret mit motiv ud og mit stempel var færdig, limede jeg et stykke træ på, så stemplet er lettere, at holde på, når der trykkes.


                                               Designer stempel til stoftryk i viskelæder:

 

 

 

 

Stempel skåret ud i viskelæder:

 

 

 

 

 

Stempel med træklods, Lettere at arbejde med:

 

 

 

 

Eget tryk på hvidt lærred:

 

 

 

 

                                 Arbejde med farlige maskiner på værkstedet i kælderen:


En formiddag blev holdet delt i to. Vi skulle i kælderen og have et kursus i brug af bl.a. rundsav.

Vi fik et meget grundigt kursus, hvorefter vi selv skulle skære store træplader til i mindre stykker, som vi herefter skulle bruge til vores opbevaringskasser.

 

 

Velkommen til Anette Villumsens blog for Material Design 2013-14

Velkommen til min blog.

Her kan alle interesserede følge mit arbejde løbende,  som jeg arbejder med på mit 4. studie år i mit linjefag Material Design på Blaagaard.

                                                               Første produkt: Snittekniv

 

 

 

 

 

 

Snittekniv, lægger godt i hånden:

 

 

Godt håndværk & godt design

Når jeg reflekterer på, hvad godt håndværk og godt design er, tænker jeg umiddelbart på et funktionelt og holdbart produkt. Et produkt, som er udviklet på baggrund af et eller flere behov mennesket har og som  tilfredsstiller menneskets hverdagsbehov i den kultur  de færdes og lever i. Ud over ovennævnte, mener jeg, at godt håndværk og design er skabt af og i samarbejde med fagfolk, der har kendskab og viden til teknikker og materialevalg, som er velegnet til produktfremstilling.

Generelt er jeg meget optaget af funktionelt, tidløst og enkelt design. Især nordisk design, som jeg synes har en bred vifte af disse nøgleord, både inden for arkitektur. møbler, brugsgenstande og mode.

Derfor har jeg valgt en brugsgenstand fra det finkse firma Iittala, som er grundlagt i 1881. Funktion og tidløs design er kodeordene i Iittalas filosof. Design er til for mennesker og Iittala skaber funtionelle, personlige artikler, til at bruge, værne om, ihverdag og i generationer.  Kunsten ligger i, at nyde hverdagen og er en enkel luksus i menneskeres liv, så god design begynder med en dybere forståelse af menneskeres behov.
Firmaet er kendt for, at producerer keramik i farvestrålende nuancer, der er designet til at kombinerer på utallige måder og gøre vores hverdagsliv lettere med anvendeligt porcelæn.

Brugsgenstanden som jeg har valgt er en Origo kop, 25 cl.

                                                                                         
                                              


Koppen er designet i anledning af Origo 10 years i produktion. Origo er designet i 1999 af den argentinske industriel Designer Alfredo Haberli, hvis styrke er, at forene tradition med innovation, som læner sig op ad Iittalas filosofi.

Origo betyder centrum, og det stribede porcelæn danner et naturligt centrum i det moderne måltid. Origo stel, er forenet med det enkle stel Teema, som er designet i 1952 af den finske designer Kaj Franck.
Koppen funktions har en passende størrelse for en kop kaffe. Den er ikke for stor og ikke for lille. Den er lakeret i farevstrålende glassur. Origo 10 years er produceret i forbindelse med 10 året for produktionen af Origo. Dette ses i mønstret, som er i alle de farver, som Origo er produceret i gennem 10 år. Koppen har dog en ulempe, den er meget varm at holde på, når der er frisk varm kaffe i. Koppens funktion lever ikke helt op til Iittalas slogan, med at deres produkter gør vores hverdagsliv lettere med anvendeligt porcelæn, da man ikke kan holde om koppen, uden at brænde fingerne.
Jeg mener ikke, at Origo 10 years lever op til difinationen af godt håndværk og godt design, da koppen har den store ulempe, at man brænder fingerne. Enten skulle tykkelsen på koppens porcelæn være tykkere eller der skulle være en hank på. Æstetikken i koppen er enkel og tidsløs, men funktionen er ikke god.

Et af Iittalas mest kendte brugsgenstande er Aaltovasen, som er tegnet af designeren Alvar Aalto i 1936.

Et eksempel på når både godt håndværk og godt design går op i en højere enhed, ses i den danske snedker, arkitekt og møbelarkitekt Hans J. Wegners Y-stol, CH24 også kaldet "Wishbone Charir" fra 1949.
                                    

 

 

 

Y-stolen mener jeg er et godt eksempel på godt gennemtænkt håndværk og design. Wegner var inspireret af den 2000 år gamle kinesiske stol, som Y-stolen netop har som tema. Y-stolen er et klassisk og tidsløst design, hvor der ikke er gået på kompromis, med hverken kvalitet eller komfort. Sædet er håndflettet af papirsnor, der giver en levetid op til 50 år og rygsøjlen er nænsomt bøjet ved hjælp af dampning. Dette giver, sammen med den lige ryg og det horisonale sæde, en afslappet og behagelig komfort, der afspejler det godehåndværk og design